Kommuneplan 2013-2025
Byudvikling Infrastruktur Klima og miljø Klimatilpasningsplan Klimapolitik Forurening Grundvandsinteresser Større tekniske anlæg Vestforbrændingen Anlæg for ressourcegenbrug Vindmøller Vandløb Glostrup i dag Min ejendom Om kommuneplanen

Vestforbrændingen

Vestforbrændingen ligger som et vartegn ved Ejby Mose i det nordøstlige hjørne af Glostrup Kommune og er Danmarks største forbrændingsanlæg. Vestforbrændingen håndterede i 2011 520.000 tons husholdnings- og erhvervsaffald fra det storkøbenhavnske område.

Vestforbrændingen leverer også fjernvarme til 16.000 kunder i Herlev og Ballerup Kommune. Den overskydende fjernvarme sælges til fjernvarmesystemer i København og på vestegnen.

Retningslinjer

  • Matrikel nr. 7ai, Ejby By, Glostrup (rammeområde ET01) er udlagt til forbrænding.
  • Der må ikke udlægges arealer i en afstand af 150 m fra matrikel nr. 7ai, Ejby By, Glostrup (rammeområde ET01) til forureningsfølsomme anvendelser, medmindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.
  • Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionale interesser, medmindre særlige hensyn taler herfor.