Kommuneplan 2013-2025
Byudvikling Infrastruktur Klima og miljø Klimatilpasningsplan Klimatilpasning Klimasikring Målsætninger Oversvømmelserne Samfundsskade Prioritering af indsatsen Den offentlige indsats - kloakken Den offentlige indsats - parker, veje og vandløb De enkelte matrikler Klimapolitik Forurening Grundvandsinteresser Større tekniske anlæg Vandløb Glostrup i dag Min ejendom Om kommuneplanen

Oversvømmelserne

Glostrup Forsyning har på vegne af Glostrup Kommune udført modelberegninger af de oversvømmelser, der kan forventes på terræn med udgangpunkt i kloaksystemet, som det ser ud nu. Beregningerne viser, hvilke områder af kommunen der kan forventes oversvømmet ved forskellige nedbørshændelser. Nedbørshændelser klassificeres efter, hvor ofte en regnmængde forekommer. En 5-, 10- og 100-års nedbør er en nedbør, der er så kraftig, at den statistisk set kun forekommer én gang i løbet af henholdsvis 5, 10 og 100 år.

De store oversvømmelser kan medføre omfattende skade. Imidlertid optræder de store oversvømmelser sjældent, og deres bidrag til den samlede årlige skadesrisiko er derfor ikke specielt store. De forskellige oversvømmelser giver anledning til skade på bebyggelse og infrastruktur i varierende omfang.

Kortet herunder viser den forventede udbredelse af forskellige oversvømmelseshændelser.