Kommuneplan 2013-2025
Byudvikling Infrastruktur Klima og miljø Klimatilpasningsplan Klimapolitik Forurening Grundvandsinteresser Statslige mål Grundvandet i overblik Grundvandet - lokalt Indvinding af grundvand Overvågning og indsats Grundvandshensynet Konsekvens af byudvikling Forebyggende tiltag Større tekniske anlæg Vandløb Glostrup i dag Min ejendom Om kommuneplanen

Grundvandet i overblik

En lille del af kommunen, det nordlige hjørne, er på nuværende tidspunkt udlagt som OSD – område med særlig drikkevandsinteresse. Den øvrige del af kommunen er udlagt som OD – Område med drikkevandsinteresse.

Hovedparten af kommunen er omfattet af netop afsluttede (december 2014) nationale kortlægning af grundvandssituationen for Herlev-Glostrup området. Kommunens nordvestligste hjørne er allerede fastlagt som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og er omfattet af kortlægningen for Smørum-Ballerup-området, der også er afsluttet i slutningen af 2014.

På nedenstående kort ses de nu udlagte NFI områder og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse. De endelige områder vil blive fastsat i en national bekendtgørelse (forventet medio 2015).

I Glostrup Kommune og Vestegnens øvrige kommuner er der gennem mange år sket en intens overvågning af grundvandsforholdene i området, som denne beskrivelse – sammen med resultatet af den nationale grundvandskortlægning – baserer sig på.

Overordnet set er der i området 5-20 m moræneler direkte ovenpå de prækvartære lag (der udgøres af bryozokalk og skrivekridt), hvorfra der indvindes drikkevand. Dette ret tynde lerlag, der desuden er ret opsprækket, udgør ikke en stor beskyttelse af det underliggende grundvandsmagasin, der derfor må betegnes som meget sårbare. I vandplanen betegnes dette grundvandsmagasin med nummer 2.4.2.1.

I den nordlige del af kommunen og i én boring i Vestskoven foregår indvindingerne primært fra det øvre, primære grundvandsmagasin i kalken, hvor der er størst risiko for påvirkning fra jordoverfladen. I byudviklingen skal der derfor være stor fokus på forebyggelse af nedsivning af forurenende stoffer, herunder afledning af overfladevand, der kan være forurenet med blandt andet vejsalt eller kemiske stoffer fra industri og oplag.

Samtidigt skal der sikres en fremadrettet grundvandsdannelse, så nedsivning af overfladevand, der ikke indeholder forurenende stoffer, bør fremmes, hvis det ikke giver anledning til andre problemer som f.eks. oversvømmelser m.v.

I den sydlige del af kommunen og fra én boring i Vestskoven sker indvindingen på nuværende tidspunkt fra det dybere kridtmagasin, der dog er i hydraulisk kontakt med det øvre grundvandsmagasin i kalken. Eventuel forurening fra overfladen er derfor noget længere tid om at påvirke dette grundvandsmagasin, men med tiden kan dette magasin også blive påvirket oppefra. Desuden er det alt vores grundvand, der skal beskyttes, og ikke kun den del, hvor der på nuværende tidspunkt sker indvinding fra. Derfor er det også i dette område vigtigt at have fokus på forebyggelse af nedsivning af forurenende stoffer i forbindelse med byudvikling, på samme høje niveau som i kommunens øvrige områder.

I Glostrup Kommune viser den intense overvågning af grundvandets kvalitet fra såvel indvindings- som en lang række overvågningsboringer, at der er behov for særlig fokus på klorid, nikkel og miljøfremmede stoffer, især pesticider og klorerede opløsningsmidler.

Klorid i det terrænnære kalkmagasin stammer primært fra saltning af veje, mens det i det nedre kridtmagasin stammer fra rester af havvand fra de tidlige aflejringer. Saltpåvirkning fra overfladen kan begrænses og forebygges ved ændret adfærd.

Nikkel er et naturligt forekommende grundstof, der udskilles ved pyritoxidation, når der først er sket en kraftig sænkning af grundvandsspejl, efterfulgt af en senere stigning, som det har været tilfældet i kalkmagasinet på Vestegnen. Nikkelindholdet er dog faldende på grund af vandforsyningernes mangeårige arbejde med drift med fastholdt vandspejl og med ombygning af boringer for at undgå barometerånding.

Der er i flere boringer i kalkmagasinet konstateret indhold af pesticider og nedbrydningsprodukter, der dog er faldende fra 1995. Efter ombygning af boringerne i den sydlige del af kommunen til kun at indvinde fra det dybe kridtmagasin, har der primært været fokus på pesticidindholdet i Ejby-området.

Der er kendskab til flere fund af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsstoffer herfra i kommunen, hvor den mest omfangsrige stammer fra ejendommen Naverland 26 i Albertslund. Forureningsfanen har spredt sig mere end en kilometer i kalkmagasinet op mod Glostrup Forsynings boring i Vestskoven og truer vandindvindingen her. Truslen er dog begrænset af at der nu sker en hydraulisk fiksering af forureningen på grunden, så der ikke ledes mere forurening ud i fanen, end der allerede er.

Den intense overvågning og det tætte samarbejde mellem kommuner og forsyninger i området, sikrer at der også fremover er høj fokus på disse problematikker, så der forsat kan indvindes lokalt grundvand til drikkevand af god kvalitet. 

Mere grundvand

Glostrup Kommune arbejder på at udnytte mulighederne for at få dannet mere grundvand, uden at det derved påvirker grundvandet med uønskede stoffer. Dette kan opnås ved at håndtere lokal nedsivning af regnvand på en hensigtsmæssig måde.

Glostrup Kommunes klimatilpasningsplan, der skal sikre byggeri og anlæg mod ekstremt vejr i fremtiden, fastsætter målsætninger for håndtering af regnvandet, herunder særligt forsinkelse af den afledte regn. Klimatilpasningsplanen nævner en række værktøjer til lokal håndtering af regn, herunder nedsivning, regnbede og anden synlig rekreativ brug af vandet i bymiljøet. Desuden fastsætter lokalplaner som standard krav til grundejerne omkring nedsivning af regnvand (medmindre det ikke er muligt).

Det er dog ikke alle steder, hvor alle muligheder er i spil. Nedsivning på, gennem eller fra arealer, hvor det kan medføre forurening af grundvandet skal undgås. Desuden er jordbundens beskaffenhed en væsentlig faktor for nedsivning mm. Mange steder i Glostrup Kommune tillader geologien ikke tilfredsstillende nedsivning.