Kommuneplan 2013-2025
Byudvikling Infrastruktur Veje Stier Kollektiv trafik Byrummet Forsyning Grønne områder Naturinteresser Landskabsinteresser - Vestskoven Skovrejsning, fredskov og lavbundsarealer Parker Ejby mose Grønne bykiler Klima og miljø Glostrup i dag Min ejendom Om kommuneplanen

Landskabsinteresser - Vestskoven

Vestskoven er en forholdsvis ny skov. Drømmen om at plante en skov på den flade skovløse vestegn opstod allerede i 1930'erne, men først i 1967 blev planerne realiseret ved en folketingsbeslutning – der var på det tidspunkt stor lokal modstand. Staten begyndte at opkøbe tidligere landbrug til den nye skov. Hovedformålet med Vestskoven var at skabe et rekreativt område på Københavns Vestegn med et varieret landskab med store sletter og søer. Samtidig kunne de kunstige bakkelandskaber (deponier), der var opstået i kølvandet på industrialiseringen af Vestegnen, udnyttes til rekreative landskaber m.v.

Vestskoven er et bevaringsværdigt landskab og har høj landskabelig værdi. Vestskoven er dog ikke et statisk landskab, og der vil fremover stadig ske ændringer i området i form af nye tilplantninger, landskabsbearbejdninger m.v. I den del af Vestskoven, som ligger i Glostrup, findes bl.a. Oxbjerget og Hvissingestenen samt lysninger, der anvendes til idrætsområder i forbindelse med Ejby og Hvissinge.

Glostrup Kommune arbejder sammen med Statsskovdistriktet og Vejdirektoratet på at forbedre forholdene i Vestskoven. Det er særligt vigtigt, at fritidsfaciliteterne i Vestskovkilen udbygges, og at gener fra trafikstøjen på de store veje gennem Vestskovkilen til stadighed reduceres. En særlig indsats ligger i at udnytte det restareal, der er opstået i forbindelse med anlægget af Frederikssundmotorvejen, på en hensigtsmæssig måde.

Retningslinjer

  • Vestskovkilen i Glostrup Kommune, jf. ovenstående retningslinjekort, indgår som en del af den grønne struktur i Fingerplan 2013.