Kommuneplan 2013-2025
Byudvikling Infrastruktur Klima og miljø Glostrup i dag Kommunens kvarterer Zoneforhold Boliger Institutioner og skoler Institutioner Skoler Idrætsfaciliteter Erhverv Kolonihaver Kulturhistorie Min ejendom Om kommuneplanen

Skoler

Glostrup vil noget med sin skole. I skoleåret 2012/2013 blev Glostrup Skole oprettet. Glostrup Skole er et langsigtet og ambitiøst udviklingsprojekt, der bæres frem af lige dele nytænkning og fokus på det, der virker. Folkeskolen i Glostrup er skoleudvikling på en ny måde.

Glostrup Skole har fire undervisningssteder: Nordvang, Skovvang, Søndervang og Vestervang. Alle undervisningssteder har klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Nordvang har endvidere en mindre anneksafdeling i Ejby, som har klasser fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Alle skoler har skolefritidsordninger (SFO) tilknyttet.

For skolebørn fra 4. til 7. klasse findes der fire fritidsklubber – Klub Ejby, Klub Granskoven, Klub Dalvangen og Klub Diget – som ligger fordelt i kommunens bydele.

I Glostrup Bymidte ligger kommunens ungdomsskole, som både har 10. klasse, ungdomsskole for 14-18 årige samt en ungdomsklub.

Endvidere ligger Vestegnens Sprogcenter samt Glostrup-Albertslund Produktionsskole i Glostrup.